

Øverste billede er fra vores hyggelige a la carte restaurant på mandskabsdækket. Her er der mulighed for en romantisk middag for to, fest sammen med venner og familie, på op til 100 personer, en forretningsmiddag eller noget helt andet. Her får du god stemning i maritime omgivelser, samt en fantastisk udsigt over fjorden.
Midterste billede er fra maskinrummet. Her er der ingen tvivl om, at man befinder sig ombord på en isbryder og man får et levende indblik i, hvordan isbryderlivet har været. I dette flotte lokale holder vi selskaber, som f.eks. bryllup, konfirmationer og andre store arrangementer.
Rummet er også velegnet til foredrag og konferencer.
Nederste billede er fra dækket.Ved et af vores mange udendørs borde, kan du nyde en lækker frokost, eller noget forfriskende at drikke, med førsteklasses udsigt over fjorden, og mulighed for at iagttage det pulserende liv på den nybyggede havnefront.
Herudover har vi Kaptajns kahytten hvorfra der også er fjordudsigt. Lokalet har et flot inventar og henvender sig til selskaber på op til 45 personer.
Sidst har vi Officer Messen, hvor der er plads til 10 personer. Rummet står med møbler fra isbryder-tiden, hvilket giver en meget speciel stemning - rummet lever bestemt op til sit navn.
Rundvisning på Elbjørn
Guidet rundvisning efter aftale.